HVAD BYDER
DU DINE
KOLLEGAER?
Vi laver mad og skaber oplevelser
Velkommen til Gastronomiet hvor kvalitet, ansvar og innovation mødes i hver eneste ret.
Vi hylder Maden ved altid at servere hjemmelavet gastronomi af høj kvalitet. Vores køkkener værner om
håndværket, mens vi dyrker den gode smag og omfavner den grønne udvikling på tallerkenen.
Måden vi arbejder på afspejler vores værdier. Vi prioriterer danske, sæsonbaserede råvarer fra lokale producenter
med fokus på bæredygtighed, minimering af madspild og altid med ekstraordinær service.
Og så udfordrer vi Myten om, hvordan et cateringfirma bør drives. Vi bryder branchens normer ved at tilbyde
stor variation, langvarige kundeforhold, dyrevelfærd til fair priser og exceptionel fleksibilitet.
Maden, Måden og Myten.
Kald det vores mantra. Det gør vi.
maden
Smagfuld mad er omdrejningspunktet for alt hvad vi gør.
Vi tilbyder Firmafrokost, Mad til møder og Receptioner samt Event Catering.
Lækkert, sundt, varieret og alt andet end ligegyldigt.
Smukt anrettet, let at spise og værd at tale om.
Smagfuldt, moderne og skræddersyet til enhver anledning.
Festligt, velsmagende og designet til at sprede glæde.
måden
Anders passer godt på
vores knoldselleri
Vi involverer os i vores råvarer.
Råvarernes kvalitet, dyrkningsmetoder, dyrevelfærd, hvor råvarerne kommer fra og hvordan vi bruger dem bedst, er centralt i vores køkkener.
Derfor har Anders på Sørup Gartneri plantet 10.000 selleri til os.
Vi har valgt Anders, fordi han kan sit kram - og fordi man har lyst til at give ham et. Og Anders har valgt os, fordi vi holder hvad vi lover.
Vi dyrker den korte vej fra jord til bord
Anders er heldigvis ikke alene. Over årene har vi opbygget et direkte samarbejde med en lang række af små landbrug og fødevareproducenter.
Som kunde mærker du, at vi bruger de gode råvarer, både i din daglige firmafrokost og til middagen ved firmafesten.
Naturligvis. Vi kunne ikke forestille os andet.
Maden er hjemmelavet
God mad starter med gode råvarer. Heldigvis har vi adgang til de bedste.
Hver dag arbejder vi dedikeret for at skabe smagfulde hjemmelavede retter, spændende tilbehør og stor variation.
Og vi nyder, når Kirsten leverer friskhøstede økologiske salater, når Eriks æbler er klar og når vores egne kikærter bliver til populær hummus.
myten
palle køkkenchef holder et skarpt øje med vores egne frilandsgrise
Vi udfordrer gerne branchens normer
Det er en del af vores DNA.
Derfor har vi vores egne frilandsgrise i en juletræsplantage på Lolland.
Vi involverer os aktivt os i den bæredygtige agenda. Og vi bidrager til at udvikle og dyrke danske råvarer.
Vi vælger ikke den nemme løsning
og Vi gør os umage
Vi står tidligt op for at tilberede alting friskt. Fra bunden og hjemmelavet.
Vores pålæg er hjemmelavet, vi sylter og fermenterer, bager med surdej, som vi har plejet i en tocifret årrække, samt dyrker den personlige relation med både kunder og leverandører.
Vores kunder nyder den gode smag og variationen. Og de sætter pris på, at de ikke behøver skifte køkken i tide og utide.
det kræver engagement
at arbejde for en bæredygtig fremtid
Vi er engagerede i vores klimaaftryk
og vores samfundsindsats
Både på de store linjer og helt nede i de små detaljer.
Da vinterspidskålen f.eks. blev til kæmpekål på Jakobs mark ved Lammehave Økologi, så aftog vi dem alligevel. Det er vores ansvar, hvis vi skal skabe et bæredygtigt samarbejde med de små producenter.
Vi bidrager til helheden ved at arbejde med det nære. Med det vi kan ændre.
Og det arbejder vi aktivt for. Hver dag.
Det er ikke kun reduktion af madspild der betyder noget
I vores branche er det nærliggende at tale madspild.
Det er vigtigt og en væsentlig kilde til CO2 forbrug både på marken, i vores køkkener og ude hos vores kunder.
Men vi er også storforbrugere af strøm. Af rent vand. Vi kører på landevejene hver dag. Året rundt. Vi modtager fortsat plast og papemballage. Selv om vi helst modtager i genanvendelige systemer.
Og vi beskæftiger medarbejdere med forskellige baggrunde og er i et fag hvor tilvæksten af faguddannede er faldende.
Det handler om at tage ansvar. Og handle.
Følg med på instagram
Vi fortæller gerne meget mere.
Vil du høre nærmere om vores firmafrokost? Skal du arrangere en reception, firmafest eller et event? Eller er du bare blevet nysgerrig?
Så giv os dine kontaktinformationer, så vi kan fortælle, hvad vi kan tilbyde og indlede en god dialog.
Vi ser frem til at lære dig at kende.